I begyndelse var det driftsøkonomiske årsager, der var omdrejningspunktet for arbejdet med madspild.

I dag er madspild en vigtig del af virksomhedens klimastrategi, herunder ambitionen om at bidrage til at nedbringe CO2-udslippet.

Det handler derudover om ansvarlighed og om at varetage forbrugernes interesser – ‘drive en ansvarlig virksomhed’.

Virksomheden var den første detailvirksomhed i Danmark, der begyndte at rapportere struktureret på madspild ud fra en model, som virksomheden selv havde udviklet med afsæt i The Food Loss and Waste Protocol.

Målet er at reducere madspildet med 50% frem mod 2030 med 2014 som baseline.

Brug af data til at tracke madspildsmængder og iværksætte målrettede indsatser:
Virksomheden har en meget præcis og velbeskrevet procedure for både håndtering og rapportering af madspild. Virksomhedens masterdata indeholder nettovægten på hvert eneste produkt – dvs., at virksomheden har kendskab til, hvad der bliver nedskrevet hver eneste dag, hver eneste time, fordi det ikke kan sælges til kunderne. Virksomheden kan derfor beregne den totale mængde af madspild temmelig nøjagtigt. Hertil ved virksomheden, hvor meget madspild de har, hvor i værdikæden det opstår samt hvilke produkter og kategorier, der genererer madspildet.

Datadrevet planlægning og indkøb:
Virksomhedens systemer fortæller, når en vare er ved at gå på dato. I denne forbindelse giver det god mening at sætte prisen ned eller donere, så virksomheden sikrer afsætning af varen. Virksomheden har implementeret systemet Local Price Reduction (LPR) i to af deres formater. Med LPR kan virksomheden centralt se, hvornår de forskellige varer nærmer sig sidste salgsdato. I den forbindelse sørger LPR-systemet for, at der sker en prisreduktion i de øvrige systemer. SAP samler data op og sørger altså for at varens pris sættes ned. Derudover ved systemet også, hvor hurtigt varen bliver solgt – dvs., at til næste gang, vil systemet foreslå en pris, hvor der er taget højde for omsætningshastigheden: hvor højt kan varen prissættes, hvis det samtidig skal sikres, at den når at blive solgt.

Fokus på indkøbspraksis i forhold til holdbarhed:
Virksomheden sørger for at indkøbe mindre mænger af produkter, hvor holdbarheden er kort og får i stedet leveringer oftere.

Teknologi, der kan forlænge holdbarhed af frugt og grønt:
Virksomheden er i gang med at teste en ny teknologi på avokadoer, citrusfrugter og enkelte frugter: Apeel. Teknologien kan forlænge holdbarheden op til halvanden gang.
Hinden, der påføres produkterne, er fremstillet af plantebaserede ingredienser, der findes i skræller, frø og frugtkød i alle de frugter og grøntsager, vi allerede spiser. Hinden er spiselig, usynlig, ufarlig og tilføres produkterne på samlebåndet. Apeel-behandlingen hjælper produktet med at opretholde sin naturlige væskebalance i længere tid og forlænger på den måde friskheden.

Partnerskaber, så overskudsvarer får gavn i andre sammenhænge:
Virksomheden samarbejder med FødevareBanken, der leverer overskudsmad til sociale institutioner og væresteder. Virksomheden samarbejder med Folkekirkens Nødhjælp, der driver Wefood butikker, hvor overskudsvarer sælges til reduceret pris. Too Good To Go sørger for, at overskudsvarer og måltider bliver delt via app’en og kan købes og afhentes i en Salling butik nær kunden. Konceptet er i særdeleshed anvendt i Netto-kæden. Virksomheden samarbejder med Stop Spild Lokalt, der sørger for at udsatte borgere får glæde af overskudsvarerne.

Udbredelse af Apeel-teknologien på øvrigt frugt og grønt sortiment:

I dag anvendes teknologien, der er udviklet af den Amerikanske virksomhed af samme navn, på avokadoer. Virksomheden ser et stort potentiale i at udbrede teknologien.
Innovation i samarbejde med fx producenter eller andre leverandører ift. upcycling af frasorterede produkter såsom ‘grimme frugter og grøntsager‘.