Engros og detail
Nemlig.com
Fakta
Drivers og målsætninger
Primære drivers
Virksomhedens ambition er at være Danmarks mest bæredygtige supermarked og her er madspild et afgørende fokusområde.
Mål med arbejdet
I dag er madspildet på omkring 0,6% af virksomhedens samlede omsætning.
Målet er at forbedre det yderligere.
Sådan har de arbejdet med madspild
Fokus på lagerstyring - bestilling og forecasting:
Virksomheden har kun ét varehus, som de sender varer ud fra og derfor kan virksomheden relativt nøjagtigt ramme det antal varer, som de skal bruge. Værdikæden er altså kortere end et traditionelt supermarked og de har derfor et godt overblik over de ordrer, som de får ind, og dermed hvor store mængder, de skal indkøbe.
Hurtig varerotation:
Virksomheden har implementeret ‘Just-in-time’ på friskbagt brød og ferske måltidsløsninger. Tiltaget omfatter at leverandøren først producerer fx brød i forbindelse med ordrer, så der kun bages det antal, der er bestilt.
Virksomheden har indført Danmarks bedste friskhedsgaranti på en lang række tør, fersk og frostvarer. Således kan kunder stole på holdbarheden af de varer, som kunderne ikke selv har valgt. Dette gør sig fx gældende for mælk: når kunder bestiller mælk garanteres en holdbarhed på 7 dage plus leveringsdagen. Dette garanteres grundet stor transparens i forhold til varer og hurtig rotation af varer. En konventionel liter mælk er i gennemsnit under et døgn på hylden i varehuset, inden den er solgt.
Dag-/madspildstilbud på varer, der nærmer sig sidste holdbarhedsdato:
Virksomheden har kortlagt sine processer for at finde frem til de varer, hvor den hurtige varerotation ikke altid kan efterleves – altså hvor der er en risiko for at varen nærmer sig den garanterede friskhedsgaranti. På denne måde kan virksomheden effektivt sælge varer inden udløb af holdbarhed, hvilket reducerer madspild markant.
Donation og salg af overskudsvarer, der nærmer sig sidste holdbarhedsdato eller er beskadiget:
Virksomheden har en fysisk medarbejderbutik, hvor medarbejderne kan handle ind dagligt til stærkt reducerede priser. Priserne er ca. 50% lavere end vejledende pris.
Virksomheden samarbejder med FødevareBanken og Overskud Albertslund, der laver måltider til udsatte borgere.
Virksomheden samarbejder med Wefood. Wefood er fysiske detailbutikker, der lever af at sælge overskudsvarer til reduceret pris.
Virksomheden har indgået et samarbejde med Zoologisk have, hvor de produkter der ikke egner sig til menneskeføde, afhentes og anvendes som foder til dyrene.
Nye tiltag i pipleline
Øget brug af data i forhold til forecasting:
Virksomheden vil i fremtiden arbejde mere med data i forhold til at forudsige kundebehov for deraf at sikre de rette mængder af forskellige varetyper. På denne måde mindskes risikoen for overskudsvarer, der kan ende med at blive kasseret.
Indsats - hvad har det krævet?
Effekt - hvad er opnået?
"Det hjælper ikke noget, at der kommer nogen og pådutter en ny agenda. Det skal virkelig være noget, der kommer nedefra og op. Idéen med at donere til Zoologisk have kom faktisk fra en medarbejder nede i vores pakning af frugt og grønt, som kunne se at der stadig var nogle fødevarer, som dyrene kunne få glæde af”
Mikkel Pilemand, Kommerciel Direktør hos Nemlig.com.