Den primære driver for arbejdet, er ønsket om at udnytte ressourcer bedst muligt – råvaremæssigt, arbejdsmæssigt og økonomisk – i det hele taget at øge kvaliteten af den mad, der udsendes til patienterne.

Derudover vil et mindre madspild have en direkte påvirkning på den mængde CO2, der udledes.

I 2020 er udarbejdet en strategi for Region Hovedstaden med en konkret målsætning. Region Hovedstadens målsætning er at reducere madspild med 25% frem mod 2025.

På Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har man lavet en individuel målsætning på 50% frem mod 2023, hvilket skyldes at hospitalet gerne vil forpligte sig selv yderligere.

Adfærdsdesign:
Hospitalet har samarbejdet med et eksternt konsulentfirma, der arbejder med adfærdsdesign. De kortlagde barriererne ude på afsnittene og fandt frem til at medarbejderne var nervøse for ikke at have mad nok. Derfor blev produceret flere fryseretter, sådan at de kunne føle sig mere trygge. Via dette tiltag blev altså fundet årsager til overproduktion og konkrete løsninger.

Komponentopdelt bestilling - kan målrette produktionen til den patientgruppe, der er på afsnittene:
Afsnittene kan nu i højere grad vælge, hvilke komponenter de vil have mere eller mindre af ift. den patientgruppe, som de har på afsnittet. Tidligere var fx hovedretten kun komponentopdelt ift. hvilke stivelseskomponenter, de ønskede. Nu har hospitalet kigget på den enkelte komponent fx salaten, der hører til: skal der være meget eller lidt af den?

Ny tilgang til madbestilling i afsnittene:
Tidligere var afsnittene selv ansvarlige for deres madbestillinger. I løbet af første halvdel af 2021, blev mange af bestillingerne automatiseret sådan, at dagens bestillinger bliver genereret ud fra morgenens belægningstal. Den nye måde at bestille maden på har krævet en kobling mellem Master Cater, som er hospitalets bestillingssystem, og sundhedsplatformen, hvor man kan se belægning på de enkelte afsnit. For hver enkelt afdeling er lavet nogle procentsatser på hver enkel komponent på hele menu-rullet. Dette er lavet i samarbejde med afsnittene, så produktionen får alle deres erfaringer. Fordelen er at det ikke længere bliver så personafhængigt - der skal ikke sidde en ude på afdelingerne og lave bestillingerne og gisne om antal patienter.

Ændret i udbuddet af retter og sammensætning – menuplanlægning:
Tidligere blev patienterne tilbudt 3-4 frokostretter. I dag tilbydes færre retter. De dage, der har været mange retter, har der også været ekstra overbestillinger. Køkkenet laver tærter om aftenen, hvilket skal tilgodese de patienter, der gerne vil spise vegetarisk eller gerne vil have et grønt tilbud. Tidligere fik de en fyldig salat – det synes de ikke altid var så spændende. Det handler altså om at kigge på menuplanlægning, herunder hvad patienterne gerne vil have og derfra sikre et bedre tilbud.

Længere bestillingsfrist på mælk i afdelinger – øger holdbarheden:
Tidligere pakkede køkkenet mælken aftenen før – nu pakkes det om morgenen samme dag. Afdelingerne får en længere bestillingsfrist – i stedet for kl. 9 dagen før hedder den kl. 13 dagen før. De får dermed længere tid til at afdække deres behov. Nu får køkkenet også mælken hjem på dagen, frisk.

Tilpasning i diætetiketter:
Koblingen til sundhedsplatformen har muliggjort at diæter i dag bliver bestilt på fulde navn til patienten, og når patienten så ikke er på hospitalet mere, så bliver de automatisk afbestilt. Tidligere skulle afdelingerne manuelt ind og afbestille, hvilket sommetider glippede.

Overskudsproduktion til godgørende formål:
Hospitalets køkken donerer ‘buffer’ til en morgencafé for hjemløse. Der vil altid være en ‘buffer’ i køkkenet, men hvor stor ‘bufferen’ er, afhænger af hvor nøjagtig forecast har været.

Patienten kan via system selv foretage bestilling:

Om et par år står det Nye Bispebjerg hospital klar, hvilket muliggør et nyt bestillings- og anretningssystem. Dette muliggør at patienten selv bestiller, hvad vedkommende vil have og hvor meget.