Danmarks Nationale Madspildsdag 29. september 2022
Danmark redder Maden 2022
Siden 2020 har vi markeret den nationale madspildsdag 29. september med aktiviteter og indsatser under kampagnen Danmark Redder Maden. Kampagnen sætter fokus på, hvad man som forbruger kan gøre for at undgå madspild. I år har vi fokus på kantiner og skoler.
Kantinerne redder maden
Danske arbejdspladser er hver dag rammen for rigtig mange danskeres frokostmåltid. Det er derfor et oplagt sted at møde budskaber om, hvordan vi hver især kan hjælpe med at spilde mindre mad og gøre en positiv forskel for klimaet.
ONE\THIRD stiller gratis brandingmateriale til rådighed på både dansk og engelsk, herunder plakater og flyers til borde i kantinen og til kantinens ansatte, samt digitalt materiale til sociale medier, intranet, infoskærme mv.
Find materialerne nedenfor
Skolerne redder maden
ONE\THIRD afholder i samarbejde med Fødevareministeriet et virtuelt live-event for alle landets folkeskoler. Eventets formål er at sætte fokus på madspild. Under navnet ”Skolerne Redder Maden – Danmarks største virtuelle madspildsevent” vil bestyrelsesmedlem i ONE\THIRD Timm Vladimir sylte og tale om madspild.
Find informationer om eventet på fødevareministeriets hjemmeside
https://fvm.dk/foedevarer/madspild/danmarks-nationale-madspildsdag/